En del af Politiets Idrætsforening - København
PI’s Old boys/girls bowlere på tur til Marielyst.
Af Karin Vinsløv, PI Bowling, København
Jeg vil lige præsentere mig selv.
Jeg hedder Karin og har spillet bowling siden 1974 og været medlem af
PI Københavns bowling afdeling siden mit attende år tilbage i 1983. I dag bor jeg i Vemmelev på vest Sjælland, men stammer oprindelig fra Hvidovre. Jeg er nu så gammel, at jeg kan deltage samme med nogle fantastiske dejlige
mennesker i en turnering der hedder Old boys/girls Øst.
Old boys og old girls turneringen er for bowlere, der har rundet de 50 år. Turneringen er opdelt i en dame og herre række og er for hold. Turneringen bliver afgjort
over 7 omgange. Holdene kan være et mix af spillere fra forskellige klubber. Hver omgang er en lille turnering i sig selv, hvor der bliver spillet om præmie penge. Tredje/Fjerde pladsen udløser mindste præmien, der svarer
til tilmeldingsgebyret. De syv omgange bliver spillet i forskellige bowlinghaller rundt om i Stor København, men i år med en afstikker til Marielyst på Falster lørdag/søndag den 9/10. april.
PI Bowling har tre
hold med i turneringen og vi fandt hurtigt ud af, at Marielyst skulle være en hyggetur med overnatning fra fredag til lørdag. Af frygt for at hotellerne ville være booket tidligt, bestilte vi allerede i januar værelser til
10 personer på Hotel Nørrevang.
Min tur til Marielyst startede fredag kl 1300 fra Korsør Flådestation, hvor jeg arbejder to/tre dage om ugen på mit ”hjemme” kontor. Jeg havde valgt at skippe motorvejen
fra Næstved, så køreturen var en ren trafik fornøjelse og naturoplevelse, en blå himmel med få skyer, marker med korn og raps på vej op og ikke mindst de små hyggelige landsbyer, hvor man skal helt
ned i fart, så man kan nå at se noget. Selv Storstrøms broen var en oplevelse, jeg lå bag en stor lastbil hele vejen over og var lidt luren på hva’ der ville ske, hvis en tilsvarende stor lastbil skulle passere
i modgående spor. Mange af jer har sikkert kørt over Storstrøms broen i årenes løb, det var min første tur og må indrømme at de smalle vejbaner og broens slidte ydre overraskede mig noget. Vi mødte
ingen lastbiler i modgående retning, puuha. Efterhånden som
jeg nærmede mig Marielyst begyndte det at trække op til en ordentlig gang regnbyger, men der gik lidt tid inden der blev åbnet for sluserne.
Samtidig med
at jeg ankom til Marielyst ankom den først bil fyldt med PI’er fra Hvidovre (Kim)/Kastrup (Rikke og Far Flemming), de havde taget meget sorte byge skyer med dem. Efter vi havde check’et ind fik vi fire den fantastiske ide at gå
en tur ned til stranden. Vi var dårligt kommet ud af hoteldøren før det begyndte at småregne, men ikke værre end, at vi kunne ride bygen af i et drivhus, som hotellet havde sat stole ind i. Jeg tror at vi ventede 10
minutter eller noget inden vi turde bevæge os ud igen. For at gøre en lang historie kort, tørvejret varede ikke ved og vi blev drivvåde inden vi nåede tilbage til hotellet. Ja, vi så
nærmest ud som om,
at vi havde ta’et en dukkert nede på stranden, men vi hyggede os gevaldigt. Efter en hurtig omklædning til py bukser og en varm trøje for mit vedkommende (det våde tøj hang til tørrer på bruseren)
og en lille hygge stund uden for værelserne kom næste bil fra Ølstykke (Eva)/Skovlunde (Susanne)/Hedehusene (Mette og Jens). Nu manglede vi bare sidste bil fra Værløse (Anne)/Brøndby Strand (Heidi). Ventetiden
blev holdt i hotellets bar, hvor der blev drukket lunken kakao (skulle ha’ været varm chokolade) og kolde øl, mens der blev plapret og grinet og et par af os nørklede flittigt på strikketøjet.
Sidste bil ankom
og der blev drukket lidt mere øl inden det var tid til aftensmaden der skulle indtages i hotellets restaurant. Inden da skulle der lige klædes om til noget mere præsentabelt end py-bukser.
Vi havde to runde fødselarer mellem
os, Eva og Kim, som vi overraskede med gaver imens vi ventede på maden. Nu afslører man jo ikke en kvindes alder, så jeg vil nøjes med at fortælle at Kim (der er 10 år yngre end Eva) rundede de 60 år. Vi
havde en hyggelig middag og bagefter fik vi lov til at benytte tv-stuen, til en sidste go’ nat omgang som Eva havde medbragt.
Vi skulle alle spille lørdag kl 1100, så der var go’ tid til morgenmad og en (tør) gåtur
til stranden.
Så vidt jeg husker havde ingen af os spillet i Marielyst bowlinghal før, det var med megen spænding vi trådte op på banerne. Nu vil de fleste nok mene, at når man har været i én
bowlinghal, har man været i alle, så det kan der da ikke være meget spænding over. Det er på sin vis rigtigt, men denne bowling hal har fået kegler med snore i. Det vil si’e at keglerne bliver rejst ved hjælp
af snorene og ikke en maskine, der samler keglerne op. Jeg må si’e, at det var en noget blandet oplevelse at spille med dette snore/kegle system. Man vidste aldrig rigtigt, hvor mange kegler der var væltet før det stod på
scoretavlen. Alle holdene var
udfordret og der blev ikke væltet mange kegler. Det skal retfærdigvis siges, at det ikke var banernes skyld, vi spillede bare ikke særligt godt. Meeen, vi havde en fantastisk hyggelig tur og det var
det vigtigste.
Jeg vil lige runde af med at fortælle, at der er en spille runde tilbage som bliver spillet i Rødovre Bowlinghal (WorldCup hallen) lørdag den 28 maj. Begge old girls hold kan nå en tredje plads, hvis solen og månen står rigtigt på himlen. Desværre kniber det mere med oldboys-holdet.
Se indbydelsen - klik HER
Se indbydelsen - klik HER
Se invitationen - klik HER
Til alle klubber i det tidligere KBU
I forbindelse med DM for old boys/-girls i WorldCupHallen, Rødovre, den 02. - 03. oktober 2021,
har jeg på vegne af samtlige - i det gamle KBU-regi - klubber ansøgt om
tilskud til dette arrangement hos KBU Uddelingsforening og fået accept på følgende:
50% af startgebyret, startgebyret udgør jfr. DBWF’s hjemmeside kr. 300,- pr. atlet, dette vil sige,
der er et tilskud at hente på kr. 150,- pr. atlet, der starter og gennemfører den indledende runde.
Tiltaget er udarbejdet med henblik på at få et større antal deltagere til Rødovre, der er 3 starter med 48 spillere i hver start
og der er fortsat ledige pladser lørdag den 02. oktober kl. 08:30 og kl. 15:30.
Tilskuddet vil blive udbetalt i Rødovre i løbet af spilledagen, kontant eller via Mobile-Pay.
Såfremt du ikke er den rette modtager af denne mail i din klub, så send den venligst videre til rette vedkommende.
Informer jeres medlemmer om tiltaget.
Med sportslig hilsen
Børge Keller
Se invitationen til stævne 1 - tryk HER
Øst Cup 2020/2021 samt OB/OG Stævne 1 er aflyst.
Indbetalte tilmeldingsgebyrer tilbagebetales snarest muligt.
I må alle have en Glædelig Jul samt et Godt Nytår – Pas godt på Jer selv.
Med venlig hilsen
Danmarks Bowling Forbund ØST
Martin Guldager
Formand - Øst Udvalget
Invitation til Stævne 1
Så er vi klar med sæsonens 1 OB/OG Stævne.
Det bliver den 7. – 8. november i Ballerup Bowling.
Tilmelding åbner søndag 12. oktober 2020 kl. 18.00
Håber at se Jer alle og forhåbentlig får vi en rigtig god sæson trods alt.
Pas godt på Jer selv.
Med venlig hilsen
OB/OG Koordinator
Martin Guldager
Hej
Alle resultater er online på
Har Jeres hold vundet præmie, bedes i tilsende kontooplysninger til undertegnede.
Mailen skal indeholde:
Præmietype (Stævne 7 eller Total samt placering):
Hold nr.:
Kontakt navn:
Kontakt telefonnummer:
Kontonummer:
Alle individuelle præmier vil blive uddelt senere.
Tak for en god sæson og vi ses til en ny omgang OB/OG.
Med venlig hilsen
OB/OG Koordinator
Martin Guldager
Tlf. 40114741
Til alle klubber i det tidligere KBU
I forbindelse med DM for old boys/-girls i Odense Bowling Center i Odense den 17. - 18. oktober 2020,
har jeg på vegne af samtlige - i det gamle KBU-regi - klubber ansøgt om
tilskud til dette arrangement hos KBU Uddelingsforening og fået accept på følgende:
50% af startgebyret, startgebyret udgør jfr. DBWF’s hjemmeside kr. 300,- pr. atlet, dette vil sige,
der er et tilskud at hente på kr. 150,- pr. atlet, der starter og gennemfører den indledende runde.
Tiltaget er udarbejdet med henblik på at få et større antal deltagere til Odense, der er 4 starter med 38 spillere i hver start
og der er fortsat ledige pladser lørdag den 17. oktober kl. 19:00.
Tilskuddet vil blive udbetalt i Odense i løbet af spilledagen, kontant eller via Mobile-Pay.
Såfremt du ikke er den rette modtager af denne mail i din klub, så send den venligst videre til rette vedkommende.
Med sportslig hilsen
Børge Keller
Næstformand Ellipsen
Indbydelse til FBM Old B/G -klik HER
Emne: OB/OG 7
Se invitationen til stævnet - klik HER
Se invitationen til stævnet - klik HER
Seneste kommentarer
06.06 | 06:38
Et kæmpestort tillykke til kæmperne på dette stabile hold.Rigtig god sommer. Preben
31.07 | 09:04
Må jeg gerne være med Bowlingklub og Sammen med Politiets send svar
13.02 | 03:30
Hej Lykke :)
Hvis du spørger til medlemskabet, så koster det 645 kr. i kvartalet, som inkl. 2 timers træning hver tirsdag. Dertil kommer kampgebyr, som pt. udgør 20 kr. pr. serie.
03.02 | 16:24
Hej
Koster det kr 150 pr md? er dette incl alt?